Det med at blive brugt

ja, det her indlæg kommer til at handle om det med, at blive brugt. jeg mener, at man er blevet brugt af en, eller flere personer, man troede var ens venner. jeg tror vi alle kender det.
personligt er jeg sådan en person, der ikke tør sige noget negativt til folk. jeg kan godt skrive det. ikke forstå det som om, at jeg bare er en person der sviner folk til over mobil eller noget, for det er jeg ikke. men tilbage, jeg kan ikke lide at sige til folk hvordan jeg har det. jeg kan virkelig ikke lide det. jeg begynder seriøst at græde, hvis jeg f.eks. skal sige til min mor at jeg har haft en dårlig dag. det er fucking irriterende. jeg synes det er herre fedt, at nogle folk bare er kolde i numsen og bare kan sige hvad de mener. bare ikke give et shit. men jeg kan ikke. jeg prøver, men jeg er ikke nået dertil endnu.
det med at blive brugt, var jo det dette indlæg skulle handle om. jeg ved ikke hvor det kommer fra, men jeg bliver bare nødt til at komme ud med det, for igen, jeg kan ikke lide at snakke om hvordan jeg har det. jeg har her for nyligt følt mig virkelig brugt og udnyttet af nogle at de mennesker jeg følte stod mig tættest. det er en fucked up følelse, virkelig. jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre. jeg følte mig så alene. min gode veninde har aldrig tid til mig. hun vælger altid alle andre frem for mig. jeg forventer ikke, at hun altid har tid til mig, men når jeg så har brug for hende, så er hun der bare ikke. hun har altid så travlt med folk, der skrider på hende gang på gang. jeg kan se det, men hun kan ikke selv se det. jeg vil godt fortælle hende det, men igen, jeg kan ikke. jeg kan ikke få det sagt, jeg er bange. bange for hendes reaktion. det er bare... jeg vil altid være her for hende, og har altid være her for hende. hun ved det vel et eller andet sted godt, men så alligevel ikke. hun vælger at omgåes de forkerte. ja, jeg er godt klar over at jeg ikke skal bestemme hvem hun er venner med, og det gør jeg heller ikke, men det er bare svært når jeg føler at hun bare er totalt blind. måske er det fordi jeg har sådan en "evne" til at spotte folk. jeg kan spotte dem og se hvordan de har det.jeg kan se og mærke på folk når de har en dårlig dag. jeg vil gøre alt for at hjælpe dem, men som i nok ved, så er jeg utrolig dårlig til at hjælpe folk. jeg vil bare så gerne være her for dem. de skal vide at de altid kan komme til mig. men de ved vel ligesom mig, at det er der bare så fandens mange mennesker der siger. de siger at de vil være der i medgang og modgang, men når man så har brug for dem har de fucking ikke tid eller et eller andet shit. det er satme en sur følelse at sidde tilbage med. man troede at de her mennesker ville være her altid, men fucking nej. et eller andet sted, kan du kun stole på dig selv. det er vigtigt at huske, at man ikke bare kan stole på alle og en hver. menmenmen, når det så er fortalt, sagt, skrevet ned, whatsoever, skal man huske på, at man bliver nødt til at lukke nogle ind. ikke alt for mange, men heller ikke alt for lidt. man skal turde stole på folk og åbne sig op for dem. jeg har selv svært ved, at åbne mig for folk og stole på dem, men jeg ved at er nødt til det. det er svært, og man skal give sig tid til det. det er ikke noget man kan gøre på en time. måske kan man, men det er ikke pointen. jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg vil hen med det her. måske vil jeg bare fortælle, at ingen er alene. der er nogen på den her fucked up planet der virkelig holder af dig, elsker dig for den du er og som altid vil være her for dig. til tider føles alt bare fucked up og fucking af lort til. alle har de dage, men solen står op, det skal nok blive godt igen. jeg har selv været nede med depressioner og pis og lort, men man skal ikke miste håbet. man kan godt komme ovenpå igen. det er jeg kommet. jeg har mine dage, uger og måneder, men jeg bliver mig selv igen. den glade, smilende og søde pige som jeg er. yes, man må godt sige noget pænt om sig selv engang imellem. det skal man huske. man skal huske at fortælle sig selv, at man er god nok. lige meget hvad andre siger, fuck dem. jeg er selv meget afhængig af andre folks meninger, men nogle gange skal man rose sig selv. det er fint at gå op i hvad andre tænker, og det bliver man sgu også nødt til for ellers ender du med at sårer alle dem der holder af dig. men man skal også kigge ind ad og tænke, at man selv er god nok. 

okay, fucked indlæg. jeg ved det ikke, jeg skulle bare ud med en masse lort, som der ikke kom en ende på. måske kommer der det en dag, måske ikke. livet er fuld af overraskelser. tag imod dem med åbne arme. hold hovedet højt, højere end de fucking haters. yes, jeg vil ligge mig under min dybe og smide et par godnat beskeder rundt til de mennesker, jeg holder af. sweet dreams

Kram Mrs Anonym